Home Page Image
  Home Page Image
 

 

 

Pedan Nyhedsbrev oktober 2010

N Y H E D E R

   

FITNESS ER DANMARKS NATIONALSPORT

Det er en myte, at fitnesscentrene er overbefolkede af bodybuildertyper. Det er i høj grad Hr. og Fru Danmark, der går til fitness, viser ny undersøgelse.

Fitness tiltrækker alle befolkningsgrupper. Det viser en ny undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har lavet. Dermed slås der en pæl igennem myten om, at de danske fitnesscentre er fyldt med bodybuildertyper, der kun træner for at få store muskler.

I alt 6.465 medlemmer i de kommercielle og ikke-kommercielle centre har deltaget i undersøgelsen, som tegner et nuanceret portræt af, hvem der kommer i fitnesscentrene. Ifølge undersøgelsen, udgør de, der kun kommer i centrene for at styrketræne, den absolut mindste gruppe – lang flere konditionstræner eller dyrker en kombination af begge.

”Vi er glade for, at der nu foreligger en stor dansk undersøgelse af fitnesskulturen i Danmark. Nu er det dokumenteret, at fitnesscentrene ikke er forbeholdt folk, der træner for at få store muskler. Centrene tiltrækker alle befolkningsgrupper på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og træningsmængde,” siger Jens Kramer Mikkelsen, formand for Dansk Fitness & Helse Organisation, der er medlem af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Ifølge undersøgelsen er der flest fitnessudøvere i aldersgruppen 20-29 (32 procent), men 18 procent af udøverne er over 50 år og fire procent er under 19 år gamle.

Træning på alle niveauer
Undersøgelsen viser desuden, at 64 pct. af respondenterne er aktive på arbejdsmarkedet – de fleste i den private sektor. Godt 45 pct. af de erhvervsaktive arbejder som funktionærer eller tjenestemænd, næsten 11 pct. er faglærte, godt fem pct. er selvstændige og lidt færre er ufaglærte. Dertil er 23 pct. af de aktive fitnessudøvere under uddannelse, mens fem pct. er pensionister eller efterlønsmodtagere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de erhvervsaktive fitnessudøvere er 38,8 timer, og et flertal oplyser, at deres arbejde overvejende er stillesiddende.

”De kommercielle centre alene har 550.000 medlemmer, og der findes næppe andre træningsformer, som tiltrækker så bredt et udsnit af befolkningen. Det skyldes formentlig, at fitness giver mulighed for, at alle kan træne i samme rum uanset det konditionsmæssige, tekniske eller motoriske niveau,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Sundhed er den vigtigste motivation
Undersøgelsen viser desuden, at cirka hver femte kom fra en fysisk inaktiv status, da de begyndte i fitnesscenteret. En tredjedel går kun til fitness. Og desuden vurderer 48 procent at deres helbredstilstand er god, efter de har meldt sig ind i fitnesscenteret. Kun 29 procent vurderer, at den også var god inden de begyndte at dyrke fitness.
Når de bliver spurgt, hvad der fik dem til at begynde at træne, svarer flest, at det skyldes ønsket om at komme i bedre fysisk form – større muskler og vægttab er sekundært. Over en tredjedel svarer, at de først og fremmest træner for sundhedens skyld, mens mindre end hver tiende træner udelukkende for udseendets skyld. Det vækker glæde i Dansk Erhverv.

”Det er positivt, at så mange fokuserer på sundheden i forbindelse med at træne i et fitnesscenter. Fitness skal gerne være sjovt og sundt, og undersøgelsen viser mig, at vi har en god fitnesskultur i Danmark,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Morten Brustad.

Download Idan's 3 rapporter nedenfor:

Download IDAN's rapport 'Fitnesskultur mellem forening og forretning'. Download IDAN's rapport 'Foreningsfitness - portræt af de aktive medlemmer'. Download IDAN's rapport 'Fitness i  Firmaidrætten - portræt af de aktive medlemmer'.

 

PEDAN TILBYDER NU VORES KUNDER HJÆLP AF EN "SOLUTION SPECIALIST"

Til at hjælpe vores kunder med en endnu bedre sparring omkring strategi, indretning og drift af motionscenter, har vi netop ansat en dedikeret ”Solution Specialist”, der specifikt kan hjælpe vores kunder med forskellige løsningsmodeller, til sikring af det optimale forretningskoncept.

En af de nye løsninger vi kan introducere er Club 2.0, der sætter dine kunder i centrum af din forretningsmodel og tilbyder dem nogle rammer, som de virkelig trives i.  Her er nøgleordene mere interaktion med det enkelte medlem igennem systematisk, rationelt og individuelt tilpassede træningsoplevelser med opfølgning, der tager udgangspunkt i kundens aspiration til træning. Dette højner tiltræknings- og fastholdelsesgraden på alle niveauer. Derudover giver registrering og monitorering af de enkelte medlemmers træning mulighed for at få vigtig information, der eventuelt kan bruges ved en personlig samtale, der kan optimere, motivere og fastholde brugerens tilknytning til centret.

NY PEDAN MEDARBEJDER

Vi har ansat Kim Emil Olsson i en nyoprettet stilling som Solution Specialist.

Da kundeservice og professionel rådgivning ligger os meget på sinde, skal Kim hjælpe vores kunder med professionel sparring på alle niveauer. Derudover vil Kim kunne vejlede og visualisere indretningsforslag af motionsrum/centre, samt hjælpe med implementering af Technogym Wellness Key System (smartkey system).

Kim har bl.a. en teoretisk begrund som cand.merc., men derudover har han været centerchef i 8 år i et større motionscenter på Sjælland. Endelig har han gennemgået et uddannelsesforløb hos Technogym i Italien, og er derfor rigtig godt rustet til sit nye job.

Så savner du sparring med en person, der er inde i de seneste trends, tanker og ideer til indretning af fremtidens træningscenter, så er han din sparringspartner, sammen med Pedan/Technogyms øvrige team af erfarne og dygtige kollegaer.

 

TECHNOGYM UDNÆVNT TIL ENELEVERANDØR TIL OL I LONDON 2012

Det er med stolthed, at vi kan oplyse, at der netop er underskrevet en aftale imellem Technogym og arrangørerne af De Olympiske Lege-London 2012, hvor Technogym er udpeget som enelevarandør af motionsudstyr til de kommende Olympiske Lege. Aftalen er underskrevet af grundlæggeren af Technogym Nerio Alessandri og Sebastian Coe, der som formand repræsenterer London organisationskomiteen. For Technogym, der internationalt er anerkendt, som firmaet der sætter standarden indenfor udstyr og teknologier til atletisk træning, rehabilitering og wellness, er det den femte olympiske oplevelse efter olympiaderne i Sydney 2000, Athen 2004, Torino 2006 og Beijing 2008.

På billedet ses den tidligere engelske premierminister Tony Blair, der besøger Technogyms træningscenter under De Olympiske Lege i Beijin 2008

I London vil Technogym levere udstyr til de vigtigste motionsfacilitter i den olympiske by, der er åbne for alle de deltagende atleter, og til de specifikke træningscentre for de 28 discipliner, der er placeret i de respektive strukturer. Vi forventer at levere mere end 750 stk. træningsudstyr, som vil blive nærmere defineret i de kommende 24 måneder før arrangementet. Technogym's engagement i udbredelsen af wellness, som en global mulighed igennem to årtier, har haft en fundamental rolle, der rækker langt ud over de innovative teknologier som firmaet har udviklet til gavn for de atleter, der stræber efter de helt store resultater. OL i London vil for første gang udgøre en langsigtet investering i et sundere land; samtidig med Games City of London vil den britiske regering køre et samlet program til at motivere befolkningen til regelmæssig fysisk aktivitet.

 

 

ALTERNATIVE SADLER TIL BIKE EXCITE+

Nu er der godt nyt til dem der ønsker en racersadel på kondicyklen Bike Excite+.

Efter mange forespørgsler blandt andet fra Danmark, har Technogym netop udviklet en ny sadeladapter, der muliggør at man kan påmontere andre sadeltyper end dem der normalt følger med cyklerne.  Da sadelhøjdejusteringen normal er integreret i selve sadlen, har dette været en større udfordring, men nu kan vi som ekstraudstyr levere en justerbar sadelpind, hvor man kan monteres traditionelle cykel- og racersadler.

Da Technogym generelt ligger stor vægt på brugervenlighed, kan højdejusteringen på denne nye fitting også foretages fra en siddende position, da mekanismen er indbygget i selve sadelpinden. Vi anbefaler normalt at ombygningen på cyklen foretages af en af vores teknikere, men operationen kan sagtens foretages af en teknisk minded person på 5-10 minutter.

Derudover kan vi også, som ekstraudstyr, levere justerbare pedalarme – til cykelentusiaster eller til rehab.

A0000553 - Bike Saddle Adapter Kit/inclusive racersadel - kr. 1.950 + moms.  

 

PEDAN INDGÅR EKSKLUSIVT SAMARBEJDE MED DANSK GOLF UNION

Pedan A/S har på baggrund af det stadigt stigende behov for motion og fitness, indgået et eksklusivt samarbejde med Dansk Golf Union.

Fitness er i dag den absolut største idrætsaktivitet i Danmark med over 500.000 udøvere og de mere end 180 danske golfklubber under DGU, har i stigende grad fået øjnene op for mulighederne i selv at tilbyde medlemmerne fitness og fysisk træning i eget regi.

Pedan A/S ønsker med det nye samarbejde, at være med til at udbrede kendskabet til fitness mulighederne også i golfsektoren, således at endnu flere danskere kan få del i glæderne ved fysisk træning og wellness generelt.

 På billedet ses Claus Klinge Petersen (t.v.) fra Dansk Golf Union og seniorkonsulent Bjarne Baatz Lorentzen fra Pedan A/S, der i øvrigt selv er passioneret golfspiller fra Sorø og i nær familie med en kendt landsholdsspiller.

Traditionelt spilles der i Danmark typisk golf i sommerhalvåret, mens vinterhalvåret i golfklubberne er relativt stille med meget få aktiviteter.
Med samfundets og den enkeltes stadigt stigende fokus på vigtigheden af fysisk træning som en absolut grundpille i et sundt og aktivt liv, er perspektivet i at kombinere golf - som Danmarks næststørste idræt under Danmarks Idræts-Forbund med 150.000 medlemmer - med fitness, naturligvis helt oplagt. 
Fitness faciliteter i golfklubben vil kunne tilbyde såvel golfklubben som det enkelte medlem helt nye attraktive muligheder og endnu større værdi af golf medlemsskabet – året rundt og uanset vejrliget.

Pedan A/S tilbyder også et bredt sortiment af innovativt træningsudstyr til hjemmebrug i topkvalitet således at formen også hjemme kan opbygges og vedligeholdes året rundt. Vi står naturligvis til rådighed med såvel rådgivning, information og service omkring etablering af fitness faciliteter i golfklubben, samt i hjemmet.

Vi ser i Pedan A/S frem til det nye samarbejde med DGU.